Find forhandler

Jasper Morrison

Jasper Morrison (f.1959) har gennem årtier opbygget et globalt ry som mester i at forene enkelhed og funktionalitet. Hans designs udstråler en minimalistisk elegance, der ikke blot beriger hverdagen, men også harmonerer med sine omgivelser. Med et skarpt fokus på kvalitet og relevans skaber Morrison tidløse objekter, der fastholder deres appel over tid. 

Han definerer denne tilgang som "Super Normal", en filosofi, der er kernen i alle hans kreationer. Denne designtilgang blev manifesteret i 2006 med udstillingen af sammen navn, som Jasper Morrison arrangerede i Japan sammen med den japanske industrielle designer Naoto Fukasawa. Super Normal er en reaktion den moderne designverden, der er præget af overflødige produkter uden reel betydning, men blot jagten efter opmærksomhed.

I en tid hvor mange designere bruger ny teknologi til at tilføje overflødige detaljer til deres design, gør Morrison det modsatte – bruger den nyeste teknologi til gøre sit design afklaret og prunkløst. I sit samarbejde med Fredericia har Morrison især ladet sig inspirere af husets stærke traditioner for træ- og polstermøbler i en udsøgt materialekvalitet.

Designer portræt af Jasper Morrison i enJota Sofa sammen med et Pon sidebord
Designer portræt af Jasper Morrison i enJota Sofa sammen med et Pon sidebord

Diskrete objekter er bedre til at skabe en god atmosfære, end iøjnefaldende.

Jasper Morrison

Et markant præg på moderne design

Jasper Morrison er født i London i 1959 og dimitterede fra design på Kingston Polytechnic Design School og har en MA i design fra Royal College of Art i London. Han studerede også ved Berlins Kunstuniversitet og efter sin eksamen i 1986 oprettede Morrison sit eget kontor Office for Design i London, som fortsat er hans base.

Jasper Morrison tilfører sine projekter en minimalistisk elegance, der gør dem moderne, selvom de også kan betragtes som væsentlige arketyper med rødder i fortiden.  

Han har designet møbler og produkter for førende globale producenter som Vitra, Flos, Emeco, Magis, Maruni, Mattiazzi, Muji og Alessi. Fredericia var den første danske designvirksomhed på denne imponerende liste. Hans designs er repræsenteret i samlingerne hos flere af verdens førende museer rundt om i verden, herunder MoMA i New York. 

Han har ligeledes modtaget adskillige priser og udmærkelser for sit design.

Mød vores designere

Siden grundlæggelsen i 1911 har vi opbygget en stærk tradition for smukt håndværk og innovativt design, udviklet i tæt samarbejde med en kreds af internationalt anerkendte designere.

Børge Mogensen

Se mere