Casa Estudio, Mexico
Inkarnationen af den moderne mexicanske arkitekturs sjæl
Casa Estudio stod færdigt i 2021 og udgør i dag både den kendte mexicanske arkitekt Manuel Cervantes families private hjem og hans tegnestue. Som selve legemliggørelsen af moderne mexicansk arkitekturs modige, nutidige ånd, føles boligen både monumental i sit nærvær og innovativ i sin udførelse.
Strukturen udstråler styrke, samtidig med at den tilføres en uventet lethed i kraft af indretningen. De Vinduesvægge skaber en sømløs overgang fra ude til inde og lader dermed både det naturlige lys fylde rummet og tilbyder et imponerende vue ud over det omkringliggende landskab. Kombinationen af rå beton og mursten med detaljer af varmt træ på væggene og på køkkenfladerne skaber en markant og alligevel indbydende stemning.
Det nøje udvalgte interiør forstærkes yderligere af en samling af ikoniske møbler af Børge Mogensen, heriblandt 2213-sofaen, Den spanske stol og J39-stolen. Klassisk design, der er skabt af træ, læder og papirgarn, og som tilfører et lag af varme og tekstur, der perfekt supplerer arkitekturens rustikke materialer. Resultatet er et levende miljø, som balancerer det harmoniske, det sofistikerede og det behagelige.
Produkter i projektet
1 of 3
At få et sted til at leve
Harmonisk indretning tilgodeser en bred vifte af menneskelige behov – fra fysisk komfort til følelsesmæssigt og socialt velvære – ved at skabe miljøer, der respekterer de forskellige måder, folk lever, arbejder og mødes på. Det, der for alvor får os til at føle os hjemme. Når gennemtænkt design og veludført håndværk forenes, opstår rum, hvor fællesskab og fordybelse smelter sammen i en naturlig balance.
Dyk ned i fortællingerne bag disse inspirerende rum og få indblik i arkitekterne og designerne, der bringer dem til live.
1 of 5