Find forhandler

Wegners mest markante værk

Ox Chair af Hans J. Wegner er et ikonisk designstatement med sit helt eget udtryk. En dristig, skulpturel stol, der udfordrede samtidens underspillede æstetik med en karakteristisk hovedstøtte, der har tydelige referencer til oksens horn og voluminøse krop. Stolen viser Wegners meget organiske og kunstneriske tilgang til møbeldesign og hans ønske om at redefinere traditionelle møbler.


Personlig favorit

Wegner Ox Chair er uden tvivl Wegners mest markante design og efter sigende inspireret af Picassos abstrakte malerier og skabt ud fra credoet om, at design ikke altid behøver at være så "frygtelig seriøst". Wegner havde en Ox Chair i sit hjem, da den var en af hans personlige favoritter.

Ved lanceringen i 1960 udfordrede stolens design samtidens dominerende æstetiske trends. Den symbolske reference til oksens horn, de generøse proportioner og den fine ramme er tilsammen udtryk for en dristig og underspillet tilgang til skandinavisk møbeldesign. Wegner Ox Chair blev oprindeligt fremstillet af A.P. Stolen, og hver stol var specialfremstillet og betrukket med uld. Stolen var i produktion i to år.

Næsten tre årtier senere, i 1989, henvendte Wegner sig til Erik Jørgensen, da han ønskede at optimere fremstillingsmetoden. Erik Jørgensen, der var kendt for sin polstringsekspertise, fandt en innovativ løsning. Inspireret af sit besøg hos den italienske dækfabrikant Pirelli så Jørgensen et stort potentiale i at bruge skumgummi til at øge komforten. Ox Chair blev efterfølgende relanceret på møbelmessen i Milano og har haft stor succes lige siden,hvilket demonstrerer Wegners tanke om, at en stol først er færdig, når nogen rent faktisk sidder i den.

Det kræver både stor præcision, fysisk styrke og en hel arbejdsdag at polstre Ox Chair i hånden

Om designeren

Et af sin tids mest kendte og produktive danske talenter, Hans J. Wegner (1914-2007) designede over 500 stole, hvoraf mange er blevet klassikere, der stadig produceres i dag. Wegners design udspringer af traditionelt snedkerhåndværk, som han formåede at tilføre en poetisk, skulpturel kvalitet. For Wegner var en stol ikke bare et møbel, men et kunstværk lavet til at understøtte den menneskelige form.

Lær mere om Hans J. Wegner

Vidste du?

highlightimage
highlightimage

01

02

03

Det tager 1,5 år at uddanne en møbelpolstrer til at betrække denne stol grundet den komplekse polstring, der kræver stor præcision, fysisk styrke og en hel arbejdsdag at polstre Ox Chair i hånden

Læs mere om vores håndværk