Fredericia for People & Planet
For os er bæredygtighed, at vi tager vores arv og vores ansvar alvorligt og udvikler og producerer møbler, der er beregnet til at blive givet videre fra generation til generation.
“ Det er afgørende, at de ting vi køber til vores hjem ikke skal skiftes ud igen og igen, men i stedet kan ældes med ynde. ”
Andreas Graversen, CEO for Fredericia, 1955-1995.
Vores mission
Målsætninger
2025
FSC®-certificeret emballage
2025
FSC®-certificerede modeller
2025
Miljø-certificering
2035
CO2-neutralt firma
B Corp-certificeret
Certifikater
Allerede i de tidlige stadier af produktudviklingen udfordrer vi os selv til at træffe så bæredygtige valg som muligt, f.eks. ved at bruge råvarer fra bæredygtige ressourcer og opfylde de højeste standarder for produktcertificeringer. Indtil videre har Fredericia valgt at bruge følgende materiale- og produktcertificeringer:
Virksomhedscertificering:
B Corp
Materiale certificeringer:
FSC
EU Ecolabel
Blauer Engel
Organic Content Standard
Confidence in Textiles
GreenGuard
Produktcertificeringer:
EU Ecolabel
FSC
Svanemærket
Produktion
Det er vigtigt for os at have lokale produktionsfaciliteter, og vi er stolte af at bruge lokal ekspertise og opretholde den høje kvalitet, som vores produkter altid har været kendt for. Vores virksomhed hedder Fredericia, fordi den blev grundlagt i Fredericia, helt tilbage i 1911. Den dag i dag producerer vi stadig flere af vores møbler i både Fredericia og Svendborg. Vi håndplukker vores leverandører og køber primært råvarer, halvfabrikata og færdige produkter fra europæiske leverandører. Vi har fravalgt oversøisk transport og oversøiske underleverandører for at forbedre vores produkters livscyklus.
Reduktion af affald
Vi arbejder systematisk med at reducere affaldsmængden fra vores produktion. For eksempel indsamler og sorterer vi tekstil- og læderaffald separat og sikrer, at det enten kan gives videre, bruges til mindre produkter eller sælges til andre virksomheder, der kan bruge det i deres produktion, så materialernes levetid forlænges.