Find forhandler

Mana Restaurant, Norge

I Norges tredjestørste by, Trondheim, ligger MANA Restaurant. Med sin beliggenhed i den sydvestlige del af byen, er restauranten tæt på både de naturskønne områder i Smidalen og den betagende flod Nidelven.

Moderne lokaler med højt til loftet sætter rammerne for restaurantens kulinariske oplevelser, hvor særligt norske råvarer er i centrum, dog med inspiration fra Norden og resten af verden, alt sammen med en stræben efter smagsoplevelser af høj kvalitet. 

De mange forskellige områder i restauranten skaber en jordnær og afslappet atmosfære, hvor gæsterne kan føle sig hjemme. Samtidig tilføjer de store gulv-til-loft vinduespartier langs facaden et eksklusivt touch og skaber forbindelse mellem det indre rum og omgivelserne udenfor. 

Ligeledes indrammer de svævende og skulpturelle rispapirslamper på elegant vis restaurantens indretning, hvor særligt Plan Chairs og Plan Tables, designet af Edward Barber og Jay Osgerby, pryder restaurantens lokaler med deres minimale og moderne design. Farveskalaen er holdt i rolige og nordiske toner, hvor dynamikken i indretningen er skabt ved at kombinere Plan Chairs i forskellige farver, tekstiler og materialer, hvilket harmonerer elegant med restaurantens varme skandinaviske stemning.  

Indretningsarkitekt
Signed by Sensa

Fotograf
Ronny Manuel Danielsen 

Projekt assistance

Kontakt os for at få oplysninger om tilpassede konfigurationer, materialevalg, priser, prøver og projektrådgivning.