Hans Sandgren Jacobsen
Hans Sandgren Jakobsen fik sit designgennembrud i 1998 med den prisbelønnede skammel Gallery, som blev udviklet i samarbejde med Fredericia. Ved at presse fineren til sin yderste kapacitet opstod en skulpturel og funktionel konstruktion.
Hans Sandgren Jakobsen var allerede udannet møbelsnedker, da han blev optaget på Danmarks Designskole i København, hvorfra han dimitterede i 1990. Efter et år i Japan arbejdede Sandgren Jakobsen i Nanna Ditzels tegnestue frem til 1997 – og blev her præget af Ditzels grænsesøgende tilgang til materialer.
“ Et godt møbel appellerer først til øjet, så til sjælen. Det vil jeg gerne opnå. ”
Hans Sandgren Jakobsen
Complements
1 of 1
Mød vores designere
Siden grundlæggelsen i 1911 har vi opbygget en stærk tradition for smukt håndværk og innovativt design, udviklet i tæt samarbejde med en kreds af internationalt anerkendte designere.