Hjemme hos Corinna Dean
Træd indenfor hos arkitektur-kurator og underviser Corinna Dean, der værdsætter den unikke kombination af personlig kreativitet og arkitektonisk harmoni i sit hjem.
Hun bor i The Hamlet, en rolig og moderne bebyggelse beliggende i Camberwell. Et idyllisk kvarter, der tjener som en oase langt væk fra det livlige Sydlondon og består af imponerende boliger, der oprindeligt blev designet af arkitekten Peter Moiret i midten af 1960'erne.
“ Mit hjem er uundværligt. Det er en oase fra byens larm og et sted, hvor jeg kan være vært, passe mine planter, trække stikket og lade kreativiteten flyde frit. ”
Corinna Dean
Historisk charme og moderne innovation
Med fokus på at omfavne hjemmets historiske ophav kastede Corrina og hendes partner, arkitekten Marcus Lee, sig ud i en omhyggelig proces med restaurering og modernisering af huset, hvor de på fineste vis har forenet moderne elementer med Moirets tidløse design, hvilket har skabt en harmonisk fusion af fortid og nutid.
Den store interesse for arkitektonisk arv, og den nuancerede kunst at integrere design, kendetegner også Corinnas professionelle virke. Med hendes baggrund som underviser i arkitektur og byudvikling ved University of Westminster i London er hun øvet i at flette forskelligartede ideer og temaer sammen. En ekspertise der kommer tydeligt til udtryk i hendes arkitekturdesignstudie, Archive for Rural Architecture, en tegnestue, der undersøger fortolkninger af globale landskaber med fokus på ofte oversete og marginaliserede steder.
Et harmonisk hjem med ro og varme
Boligen integrerer elegant åbne og separate opholdsrum, hvilket skaber en harmonisk og funktionel atmosfære, hvor de omkringliggende grønne omgivelser bidrager til roen. Den interne beklædning i douglasgran er blevet tilføjet for at supplere denne harmoni og matcher perfekt den betagende, originale trappe, der fører op til anden sal.
På samme måde smelter træmøblerne sammen med det naturlige lys og skaber en fredfyldt stemning, hvor hvert enkelt møbel bærer sin egen historie og karakter. Blandt dem står Wegner J16 Gyngestolen, som Corrina anskaffede sig som en markering af en særlig milepæl i livet, og som står som et af de fremtrædende elementer i parrets hjem.
Om stolen fortæller hun: "Den skaber en følelse af kontinuitet, og står som et godt og enkelt design, der varer ved, hvilket er en af værdierne i mit hjem."
Oplev andre inspirerende hjem
I en serie af portrætter besøger vi inspirerende menneskers hjem og taler om essensen af godt design, samt hvordan man skaber en følelse af at høre til. Vi udforsker emner som æstetik, indretning og valg af møbler og disses betydning for atmosfæren i hjemmet.
1 of 5