En samtale med Jonas Bjerre-Poulsen: Filosofien bag Soft Minimalism

Hvad var det mest udfordrende aspekt ved Pavillion House og hvordan skaber man en atmosfære, der taler til mennesker, i et minimalistisk stålindrammet ‘inside out’ hus?
JBP: Pavilion House var et ret udfordrende projekt, især på grund af de specifikke restriktioner, der var i forhold til lokalplanen på stedet. Huset ligger på en stor landejendom omgivet af åbne marker og marsklandskab, hvor den vidstrakte natur og de eksisterende store lader på området, krævede en nænsom og velovervejet tilgang til skala, materialevalg og design. En væsentlig udfordring var derfor at skabe en struktur, der kunne "stå sig" i landskabet og harmonere med de omkringliggende bygninger, uden at overmande eller forsvinde i det åbne terræn. Vi havde først arbejdet med en ladestruktur på stedet, men restriktionen om kun at tilføje et begrænset antal kubikmeter til grunden, stillede krav til at optimere rummeligheden inden for den tilladte ramme og derfor endte vi med at tegne projektet om til en horisontal flad og aflang bungalowstruktur, der strækker sig på kanten af byggegrunden og ud i landskabet. Vi synes, at det etablerer en subtil forbindelse mellem bygningen og dens omgivelser, samtidig med, at den optisk ser større ud end de tilladte kubikmeter og derfor matcher de omkringliggende volumener.

Med de store vinduespartier og flade tage var det essentielt at finde den rette balance mellem at bringe naturen ind i boligen og samtidig skabe en følelse af privatliv og hygge. At undgå, at huset føltes som en "glasboks," var en del af udfordringen – især når det engelske landskab både kan byde på barskt vejr og overvældende lys.

For at sikre en sammenhæng mellem bygningen og dens kontekst, valgte vi materialer, der harmonerer med landskabet, som naturligt ubehandlet Dinesen træ, natursten og naturlige nuancer. Materialernes taktile kvaliteter skulle understøtte den visuelle lethed i designet og samtidig fremhæve bygningens robuste og varige karakter i det barske klima. Selvom Pavilion House er en moderne og minimalistisk struktur, var det altså afgørende at sikre, at huset føltes varmt og imødekommende for beboerne. Vi arbejdede derfor med bløde overgange mellem ude og inde, behagelige materialer og en nøje udvalgt indretning, der skaber en følelse af ro og nærhed til naturen. På trods af den minimalistiske fremtoning, føles huset varmt og imødekommende, og man føler sig i den grad forbundet til landskabet, hvor solens placering og træernes hvisken sætter stemningen – både inde og ude.

Hvilken rolle spiller materialevalg i jeres projekter, og hvordan arbejder I med bæredygtighed?
JBP: Gennem tusinder af års urbanisering og industrialisering har vi gradvist fjernet os fra naturen. Vi har forsøgt at skabe mere komfort, effektivitet og succes gennem menneskeskabte bygninger, værktøjer og teknologier. Men på trods af vores indsats kan vi ikke undslippe det faktum, at vores oprindelse ligger i naturen. Vi er en del af den.
Gennem historien har vi evolutionært udviklet os til at overleve og trives i den naturlige verden og er derfor afhængige af dens elementer, hvis vi vil skabe bæredygtigt byggeri og design. Disse dybt forankrede præferencer for det naturlige har ikke udviklet sig lige så hurtigt som den urbane teknologi, hvilket har skabt en disharmoni mellem os og vores moderne, byggede omgivelser. Vi har trods alt beboet naturen meget længere, end vi har levet i menneskeskabte strukturer.

Stress, som forstærkes af urbanisering, er endnu en lidelse, naturen kan hjælpe os med at hele. Når vi omgiver os med grønne planter, havets salte luft eller stjernehimlen, falder vores hjertefrekvens, blodtryk og åndedræt, og vi føler os fredfyldte og fokuserede. Selvom vi ikke kan erstatte storbyen med skoven, kan vi gennem biofilisk design, bringe naturen ind i vores byggede miljøer og opleve dens beroligende effekt.

Naturlige materialer og organiske former skaber forbindelser, der er dybt menneskelige. At vælge en jordfarvet palet eller bruge materialer som træ, sten og hør genvækker vores sans for naturens skønhed og stabiliserer os i verden.

Naturens rytme defineres af fødsel, vækst, forfald, død og genfødsel. Den er i konstant flux mellem orden og kaos. Mennesker reagerer ofte med frygt på denne usikkerhed, og mange teknologiske og designmæssige bestræbelser forsøger at fryse tiden, kontrollere udfald og opnå en form for udødelighed. Men fraværet af naturens cyklusser skaber en følelse af fremmedgørelse – og trods de syntetiske materialers praktiske fordele vender vi tilbage til det naturlige for deres tidløse og sensoriske kraft. Gennem menneskecentreret design kan vi vælge at acceptere livets fakta og bruge dem som inspiration til at skabe skønhed forankret i sandhed. Når vi inkorporerer naturens elementer og deres patina i vores moderne liv, bliver vi atter mindet om vores plads i naturens cyklus.