Find forhandler

En samtale med Jonas Bjerre-Poulsen: Filosofien bag Soft Minimalism

Norm Architects blev grundlagt i 2008 af Jonas Bjerre-Poulsen og Kasper Rønn og er i dag anerkendt for sin særlige stil, Soft Minimalism. Stilen forener nordisk autencitet med enkelhed og æstetik og skaber en balance mellem funktion og skønhed. Med en dyb forståelse for kultur og designhistorie tager deres arbejde altid udgangspunkt i menneskets natur. Det er denne gennemarbejdede tilgang, der danner rammen om stemningsfulde og harmoniske rum, hvor sanserne bringes i spil.


Hvordan vil du beskrive Norm Architects’ designfilosofi, og hvordan afspejles den i jeres projekter og hvordan balancerer I funktionalitet og æstetik i jeres projekter?
Jonas Bjerre-Poulsen: Da vi som mennesker tilbringer størstedelen af vores liv indendørs, er vores oplevelse af verden i høj grad afhængig af de menneskeskabte strukturer, materialer og objekter, der i dag udgør vores moderne habitat. Vores liv udfolder sig mellem hjemmets vægge, ved vores skriveborde, på restauranter og i hele byens større infrastruktur. Ligesom vejret, har atmosfæren i vores konstruerede miljøer en stærk indflydelse på, hvordan vi hviler, tænker, føler, arbejder, spiser og socialiserer. Rum og objekter skal selvfølgelig være funktionelle, men hvis de virkelig skal tjene os på et dybere plan, skal de tage hensyn til alle vores sanser, såvel som vores følelser.

Vi tror på vi bliver nødt til at re-sensualisere det byggede miljø med en designtilgang, der omfavner hele mennesket – og bygger på vores menneskelige opfattelse af virkelighed. Dette kræver, at vi betragter design ud fra et menneskeligt oplevelsespsykologisk perspektiv. For os er godt design mere end nyttetænkning eller ren æstetik. Design bliver nødt til at være en sanselig og social øvelse, når vi skal skabe rammer for menneskets grundlæggende behov for tryghed, identitet og tilhørsforhold. Det handler om at imødekomme mennesker gennem empatisk design, fremfor at betragte dem som passive tilskuere til æstetiske frembringelser. Vi betragter vores arbejde som en slags facilitator for velvære. Vores design skal være en destillering, der både ræsonnerer med det enkelte menneske og den større kontekst – uagtet om den er historisk, geografisk eller social. Godt design understøtter universelle menneskelige behov. Hvert enkelt projekt vi har skabt – hvad enten det handler om arkitektur, interiør eller produktdesign – er gennemsyret af denne iboende kvalitet: en enkelhed, der rummer større ideer. Vi har dedikeret de sidste 15 år til at forfølge en menneskeorienteret arkitektur og har, projekt for projekt, forfinet vores filosofi, som vi kalder Soft Minimalism.

Med en stor ydmyghed har vi bygget vores ideer på tusindvis af års æstetisk evolution og på indsigter fra både filosofi, psykologi, biologi og antropologi. Alle disse indsigter bekræfter vores overbevisning om, at design skal være funktionelt, personligt og multisensorisk. Gennem læsning, tænkning og arbejde har vi forfinet vores evne til at finde balancen mellem rigdom og tilbageholdenhed; orden og kompleksitet – hvilket i sidste ende fører til meningsfuldt design.

Vores danske designarv giver os en forkærlighed for grundigt håndværk og en stærk historisk bevidsthed om funktionelt og enkelt design, men vores største inspiration er naturen. Vi vender igen og igen tilbage til den naturlige verden – menneskets oprindelige hjem – for at finde vejledning i jagten på tidløs skønhed, enkelhed og en dybere forbundethed.


Jeres designs er ofte beskrevet som "tidløse" og "stille". Hvordan definerer I jeres tilgang til minimalisme?
JBP: At leve i de moderne byer betyder ofte at leve med konstant støj. Forbrugerismens byrum fylder vores synsfelt med lag af reklamer for objekter af tvivlsom værdi, mens den digitale verden konkurrerer om vores opmærksomhed med endeløse strømme af indhold og en kakofoni af notifikationer. Livet bevæger sig hurtigt, og undervejs ophober kompleksitet, ting og data sig i os. At eksistere i dette miljø efterlader os overstimulerede, udmattede og i en søgen efter ro. Vi ser en mulig sammenhæng mellem en stigende materiel velstand og en dalende fysisk og mental sundhed, hvor kronisk kognitiv træthed breder sig i samfund verden over.

I dette, måske paradoksale, punkt, søger vi som mennesker ofte måder at dæmpe støjen på, rydde op i vores synsfelt og skabe plads til stilhed. Vi ønsker måske i virkeligheden kun at leve med det, der er essentielt for vores velbefindende. Så spørgsmålet bliver selektivt og reducerende: "Hvad kan jeg leve uden?" Denne erkendelse kan komme på ethvert tidspunkt i livet, og tanken om det enkle liv er langt fra moderne eller unik. Mange gamle kulturer verden over har prædiket, at enkelhed fører til indre fred, tilfredsstillelse og lykke – og at menneskets sind har brug for stilhed for at fokusere på det, der virkelig er meningsfuldt. Men i dagens højtudviklede byer føles denne idé ofte uden for rækkevidde.

Over tusinder af år er den gradvise udvikling fra en beskeden landsbytilværelse til store og hierarkiske civilisationer sket med en voksende værdsættelse af det materielle – muligvis på bekostning af det spirituelle. Vi er blevet opdraget til at prioritere midlertidige fornøjelser og erhvervelser igen og igen, indtil vores liv er alt andet end enkelt. Denne vej har ført til en nedprioritering af fundamentale, immaterielle menneskelige behov som forbindelsen til andre mennesker, en sanselig relation til naturen, en følelse af tryghed og autonomi, samt klarhed over vores rolle i fællesskabet. Vi må erkende, at den materielle verden har fejlet på dette område, men samtidig kan det materielle også være en helende faktor, der genopretter balance i dagligdagen og fremtidssikrer vores byggede miljø.

Arkitektur og design har i århundreder kæmpet med spændingen mellem “mindre” og “mere” og det spiller fortsat en vital rolle i vores søgen efter en rumlig ligevægt, der tilfredsstiller menneskets behov og behager sanserne, samtidig med at det giver plads til drømme. Arkitekturens formål er trods alt at imødekomme vores instinkt til at bygge rede. Som svar på en støjende og overteknologiseret verden kan menneskecentreret arkitektur og design være vores fristed.

At skabe enkle arkitektoniske værker kan synes ubesværet, men at eliminere det irrelevante for at fremhæve det væsentlige, er mere udfordrende end det modsatte. Vi bliver nødt til at være nysgerrige, stille spørgsmål, lytte til og forstå, hvad der er vigtigt i de menneskers liv, som rummet eller objektet skal tjene. Processen kræver dyb æstetisk og filosofisk refleksion over hver detalje, rumlige opstilling og materialevalg, så de elementer, der virkelig har værdi, træder frem, mens resten træder tilbage – indtil man når en ren form.

Det vi kalder Soft Minimalism eller essentialisme, handler om at tilpasse og reducere indtil der opstår balance. Det indebærer et fokus på naturlige materialer, roligt lys og stilfærdig akustik, der understøtter menneskets behov for forbindelse med naturen. Dekoration bruges med omtanke og er altid autentisk for konteksten og de mennesker, der bor eller arbejder i rummet. Hver genstand i rummet skal tjene et formål. Enkelhed kan være krævende, for det er sværere at være selektiv end overdreven. Men når design reduceres til essensen og skaber rum, hvor alt bliver stille, kan det give os en følelse af ro, harmoni og varig skønhed. 


Jeres signaturstil kombinerer skandinavisk og japansk æstetik. Hvor er de hver især stærke og hvordan komplimenterer de hinanden?
JBP: Arkitektur og design er altid blevet formet af den kultur, historie og de miljøer, de er skabt i. Det er vores også. Men arkitekter og designere kigger også altid mod andre kulturer for at finde inspiration og integrere nye elementer i deres eget arbejde, for på den måde at skabe nye, tværkulturelle hybrider gennem en evolutionær proces. Kulturudveksling åbner sindet, fremmer respekt og har kraften til at løfte de nationer, der engagerer sig i den.

I århundreder har Japan betaget verden med sin kunstneriske beherskelse af enkelhed, asymmetri og naturalisme. Fra fredfyldte haver, templer og helligdomme til de intrikate detaljer i håndværk har japansk æstetik efterladt et behageligt og følelsesmæssigt resonant aftryk på den globale designkultur og gennem mange mindeværdige besøg i Japan – altid med kameraet i hånden – har vi nøje studeret og dokumenteret de rum og steder, vi har oplevet, for bedre at forstå dem. Vi har forsøgt at lære, hvordan man i Japan har skabt så betagende atmosfærer i deres byggerier og vi har lært at skandinavisk og japansk æstetik deler tilgang til arkitektur og design, der er kendetegnet ved rene linjer, udekorerede former og ukomplicerede rum. Begge stilarter prioriterer enkelhed og funktionalitet med fokus på at skabe rum, der er smukke, sanselige og praktiske.
At udforske japansk æstetik fra et skandinavisk perspektiv har været en rejse for os, som både handler om nysgerrighed og introspektion. I vores forsøg på at afdække de definerende elementer og idéer i japansk arkitektur og design har vi også søgt at forstå slægtskabet mellem vores skandinaviske arv og den japanske – hvordan de to kulturer har påvirket hinanden.

Traditionel japansk æstetik, føles på den ene side genkendelig og resonerer med den melankolske enkelhed i vores skandinaviske designkultur. Den stille atmosfære i en japansk have eller et tehus i Kyoto, er ikke langt fra den stilhed, man kan opleve i de tomme rum malet af den danske kunstner, Vilhelm Hammershøi. På den anden side føles den fjern, eksotisk og anderledes. Japansk arkitektur og håndværk skaber en dyb harmoni mellem individet og omgivelserne, som ikke findes i skandinavisk design. Essensen af stilhed i japansk æstetik synes at transcendere det rumlige og skabe plads til at trække vejret – til at fordybe sig i en sindstilstand, der vækker længslen efter en forbindelse til vores oprindelige hjem: naturen. Gennem det poetiske samspil mellem lys og skygge, form og tomhed, fremkalder japansk arkitektur og design en dyb følelse af ro og inviterer os til at opholde os i øjeblikket med nærvær og ynde.

Træ som materiale virker til altid at spille en central rolle i jeres projekter. Hvad er det, træ kan?
JBP: Før træet når de dygtige hænder hos en håndværker, har det vokset som en levnede organisme – og er på den måde allerede storslået arkitektur i sig selv. Træer understøtter utallige arter af dyr og insekter, der er afgørende for naturens cyklus og bør derfor respekteres og behandles med den største omhu og opmærksomhed.

Når træ formes af os som arkitekter og håndværkere til at understøtte menneskeliv, kan det i arkitekturen betragtes som et nyt liv for træet, der bevarer dets værdi for fremtiden. Hvis et træ har vokset i to hundrede år, bør det materiale, det giver os, bruges på en respektfuld, æstetisk holdbar og bæredygtig måde – og så kan det snildt leve 200 år mere.

At arbejde med træ i arkitektur og design er en måde at berige vores omgivelser på og forbedre livskvaliteten på en enkel måde. Og så er det bæredygtigt, hvis det bruges på den rigtige måde. Træarkitektur skaber et underspillet udtryk af tidløs skønhed, som vil appellere til os generation efter generation. Sporene af liv i træet er også en ydmyg påmindelse om vores egen forgængelighed. Dets iboende følelse af harmoni er noget, vi bør fejre og lade os inspirere af i vores arbejde med arkitektur og design.


Hvad var det mest udfordrende aspekt ved Pavillion House og hvordan skaber man en atmosfære, der taler til mennesker, i et minimalistisk stålindrammet ‘inside out’ hus?
JBP: Pavilion House var et ret udfordrende projekt, især på grund af de specifikke restriktioner, der var i forhold til lokalplanen på stedet. Huset ligger på en stor landejendom omgivet af åbne marker og marsklandskab, hvor den vidstrakte natur og de eksisterende store lader på området, krævede en nænsom og velovervejet tilgang til skala, materialevalg og design. En væsentlig udfordring var derfor at skabe en struktur, der kunne "stå sig" i landskabet og harmonere med de omkringliggende bygninger, uden at overmande eller forsvinde i det åbne terræn. Vi havde først arbejdet med en ladestruktur på stedet, men restriktionen om kun at tilføje et begrænset antal kubikmeter til grunden, stillede krav til at optimere rummeligheden inden for den tilladte ramme og derfor endte vi med at tegne projektet om til en horisontal flad og aflang bungalowstruktur, der strækker sig på kanten af byggegrunden og ud i landskabet. Vi synes, at det etablerer en subtil forbindelse mellem bygningen og dens omgivelser, samtidig med, at den optisk ser større ud end de tilladte kubikmeter og derfor matcher de omkringliggende volumener.

Med de store vinduespartier og flade tage var det essentielt at finde den rette balance mellem at bringe naturen ind i boligen og samtidig skabe en følelse af privatliv og hygge. At undgå, at huset føltes som en "glasboks," var en del af udfordringen – især når det engelske landskab både kan byde på barskt vejr og overvældende lys.

For at sikre en sammenhæng mellem bygningen og dens kontekst, valgte vi materialer, der harmonerer med landskabet, som naturligt ubehandlet Dinesen træ, natursten og naturlige nuancer. Materialernes taktile kvaliteter skulle understøtte den visuelle lethed i designet og samtidig fremhæve bygningens robuste og varige karakter i det barske klima. Selvom Pavilion House er en moderne og minimalistisk struktur, var det altså afgørende at sikre, at huset føltes varmt og imødekommende for beboerne. Vi arbejdede derfor med bløde overgange mellem ude og inde, behagelige materialer og en nøje udvalgt indretning, der skaber en følelse af ro og nærhed til naturen. På trods af den minimalistiske fremtoning, føles huset varmt og imødekommende, og man føler sig i den grad forbundet til landskabet, hvor solens placering og træernes hvisken sætter stemningen – både inde og ude.

Hvilken rolle spiller materialevalg i jeres projekter, og hvordan arbejder I med bæredygtighed?
JBP: Gennem tusinder af års urbanisering og industrialisering har vi gradvist fjernet os fra naturen. Vi har forsøgt at skabe mere komfort, effektivitet og succes gennem menneskeskabte bygninger, værktøjer og teknologier. Men på trods af vores indsats kan vi ikke undslippe det faktum, at vores oprindelse ligger i naturen. Vi er en del af den.
Gennem historien har vi evolutionært udviklet os til at overleve og trives i den naturlige verden og er derfor afhængige af dens elementer, hvis vi vil skabe bæredygtigt byggeri og design. Disse dybt forankrede præferencer for det naturlige har ikke udviklet sig lige så hurtigt som den urbane teknologi, hvilket har skabt en disharmoni mellem os og vores moderne, byggede omgivelser. Vi har trods alt beboet naturen meget længere, end vi har levet i menneskeskabte strukturer.

Stress, som forstærkes af urbanisering, er endnu en lidelse, naturen kan hjælpe os med at hele. Når vi omgiver os med grønne planter, havets salte luft eller stjernehimlen, falder vores hjertefrekvens, blodtryk og åndedræt, og vi føler os fredfyldte og fokuserede. Selvom vi ikke kan erstatte storbyen med skoven, kan vi gennem biofilisk design, bringe naturen ind i vores byggede miljøer og opleve dens beroligende effekt.

Naturlige materialer og organiske former skaber forbindelser, der er dybt menneskelige. At vælge en jordfarvet palet eller bruge materialer som træ, sten og hør genvækker vores sans for naturens skønhed og stabiliserer os i verden.

Naturens rytme defineres af fødsel, vækst, forfald, død og genfødsel. Den er i konstant flux mellem orden og kaos. Mennesker reagerer ofte med frygt på denne usikkerhed, og mange teknologiske og designmæssige bestræbelser forsøger at fryse tiden, kontrollere udfald og opnå en form for udødelighed. Men fraværet af naturens cyklusser skaber en følelse af fremmedgørelse – og trods de syntetiske materialers praktiske fordele vender vi tilbage til det naturlige for deres tidløse og sensoriske kraft. Gennem menneskecentreret design kan vi vælge at acceptere livets fakta og bruge dem som inspiration til at skabe skønhed forankret i sandhed. Når vi inkorporerer naturens elementer og deres patina i vores moderne liv, bliver vi atter mindet om vores plads i naturens cyklus.