En samtale med Sigurd Larsen: Rum i uderummet
Med base i Berlin har Sigurd Larsens prisvindende arkitektstudie skabt huse, hoteller og offentlige bygninger over hele verden, hvor de forener moderne design med lokale traditioner. Deres tilgang kombinerer lokale materialer, kulturel kontekst og sanselige elementer som lyd og vind for at skabe stemningsfulde rum. Denne filosofi kommer til udtryk i Løvtag trætophotel, hvor hytterne hæver sig op i skovens trækroner og tilbyder et moderne, naturinspireret ophold, der forener barndomsdrømme med bæredygtige designprincipper.
Hvordan vil du beskrive din designfilosofi, og hvad motiverer dig som arkitekt?
SIGURD LARSEN: Hos os arbejder vi med en stærkt kontekstbaseret tilgang til design. Vi er heldige at få lov til at skabe huse og hoteller over hele verden – i blandt andet Tyskland, Frankrig, Østrig og Grækenland. Det giver os mulighed for at arbejde i vidt forskellige landskaber og klimaer, hvilket kræver, at vi fordyber os i historien om, hvordan folk har bygget i netop disse områder. Vi undersøger den lokale kontekst: Hvilke materialer bruger de? Hvilke byggeteknikker er særligt udbredte? Med denne forståelse skaber vi en moderne fortolkning af traditionelle byggemetoder.
Da vi arbejdede med Løvtag, befandt vi os midt i en dansk skov og ønskede at integrere en bygning i det naturlige miljø. Vores centrale spørgsmål var: "Hvordan kan vores arkitektur forstærke oplevelsen af at være i en skov?" Det handlede ikke om at få bygningen til at forsvinde blandt træerne, men derimod om at skabe et rum, der styrker forbindelsen til omgivelserne. Med Løvtag lykkedes det os at gøre netop det – her vågner du op omgivet af trækroner, et sted, du normalt ikke har adgang til.
“ Mange af de mest elskede møbler går i arv gennem generationer, fordi de fortæller en historie. Arkitektur bør følge samme princip: at skabe noget unikt og mindeværdigt, som kan stå tidens prøve. Det er den mest bæredygtige tilgang af alle. ”
Sigurd Larsen
Hvilken rolle spiller funktionalitet i jeres projekter, og hvordan balancerer I det med æstetik?
SL: Vi ønsker at bevare de funktionelle aspekter af hverdagslivet, men samtidig transformere dem til noget unikt – noget, du ikke ville opleve derhjemme. I Løvtag sover du eksempelvis ved et stort vindue højt oppe mellem trætoppene. Selv badeværelset er en del af denne tanke. Det er en lille boks, der rækker ud fra huset, så du kan tage et varmt brusebad midt om vinteren under åben himmel. Du kan dufte skoven, høre fuglene og opleve noget helt anderledes end din daglige rutine.
På denne måde løfter vi de mest grundlæggende funktioner og gør dem til en del af den æstetiske oplevelse. Det handler om at iscenesætte hverdagsrutiner, så de fremhæver det, der gør et sted særligt.
Vi arbejder også med små, men betydningsfulde detaljer – som en luge, du kan åbne for at lukke skovens dufte, lyde og brise ind. En simpel detalje, men en, der skaber en stærk fornemmelse af forbindelse til omgivelserne.
Hvordan integrerer I både natur og kultur i jeres designs?
SL: I Løvtag blev træet selve omdrejningspunktet i designet – det er synligt inde fra hytten og skaber en direkte forbindelse mellem inde og ude. Resten af arkitekturen blev bevidst holdt enkel for at lade træet være i fokus. Vi ønskede at skabe en harmonisk relation til skoven, hvilket også afspejles i de mørke søjler, der bærer hytten. De er malet mørke for at efterligne skovens træstammer, som ofte fremstår skyggelagte. De store vinduer står i kontrast og trækker opmærksomheden hen mod det skjulte liv oppe i trækronerne.
Hvad inspirerede Løvtag, og hvordan opstod idéen om eksklusive trætophytter?
SL: Inspirationen udsprang af en barndomsdrøm om at bygge en træhytte i skoven. Vi ville skabe et hotel højt oppe blandt trækronerne for at maksimere oplevelsen af at være omsluttet af naturen. Det førte til idéen om en kubeformet struktur, der strækker sig ud og integrerer skoven i selve bygningen.
Oprindeligt forestillede vi os hytterne placeret helt oppe i trækronerne, men da vi var tæt på kysten, havde træerne for lave rødder til at bære en konstruktion i den højde. I stedet byggede vi hytterne omkring træstammerne, så de blev en naturlig del af skoven, samtidig med at træerne kunne bevæge sig frit i vinden. Dette blev en vigtig del af gæsternes oplevelse – at vågne op og mærke træet svaje let, mens dets duft fylder rummet.
Indvendigt holdt vi designet simpelt med glatte overflader og hvide vægge, så træet og naturen forblev det centrale fokus. Gæsterne kommer til Løvtag for at slappe af, og derfor var det vigtigt, at omgivelserne forblev rolige og underspillede.
Hvilke materialer valgte I, og hvordan bidrager de til stedets særlige karakter?
SL: Udvendigt brugte vi primært træ, der med tiden vil patinere og blive gråligt. Moss og alger vil gradvist vokse på overfladen og hjælpe bygningen med at falde endnu mere naturligt ind i skoven. Målet var at skabe en struktur, der i stigende grad smelter sammen med naturen – en barndomsdrøm om en træhytte, der føles fuldstændig hjemme i skoven.
Hvordan har I tænkt på gæsternes oplevelse i designet af hotellet?
SL: Naturen i sig selv skaber en følelse af ro og eftertanke. Det var vigtigt, at hytterne understøttede – eller endda forstærkede – denne følelse ved at placere gæsterne midt i skoven på en helt særlig måde. De store vinduer spiller en central rolle, da de gør skoven til en naturlig forlængelse af indendørsrummet og skaber en følelse af fordybelse i landskabet.
Alt andet i designet blev holdt afdæmpet for at undgå distraktioner. Fokus er på træerne og naturen, så gæsterne kan være fuldt til stede, mens de slapper af, nyder en kop kaffe eller fordyber sig i en bog.
Overraskede noget jer undervejs, som påvirkede det endelige design?
SL: Ja, processen var fuld af uventede udfordringer. Normalt rydder man grunden, bygger, og lader området vokse til igen. Men med Løvtag var omgivelserne selve grundlaget for projektet – så rydning var ikke en mulighed.
Vi troede oprindeligt, at vi kunne præfabrikere hytterne i to dele og "klikke" dem sammen omkring træstammerne, men det ville kræve store kraner, som ville skade skoven. I stedet blev hytterne bygget nænsomt, brik for brik, af lokale håndværkere. Dette gav hver hytte sin egen unikke karakter og gjorde dem til små håndværksmæssige mesterværker.
Hvilke centrale principper guidede det arkitektoniske design?
SL: Det overordnede princip var at bevare skoven og dens træer. Vi ønskede at bygge uden at skade miljøet. For eksempel kan man ikke køre eller parkere tæt på hytterne – området bevares roligt og naturligt. Hvert eneste element er designet med henblik på at give den bedst mulige oplevelse af skoven, samtidig med at omgivelserne forbliver uberørte.
Hvordan arbejder I med bæredygtighed i jeres projekter?
SL: Bæredygtighed er altid i fokus – fra valg af materialer til energiforbrug. I vores design opfordrer vi til en mere bevidst brug af energi, for eksempel ved at integrere løsninger, der gør gæsterne opmærksomme på deres vandforbrug eller mængden af varmt vand, der er tilbage. Jeg tror, at små, gennemtænkte tiltag som disse kan have en positiv indflydelse på vaner.
Tror du, at Løvtag kan inspirere andre til at tænke mere kreativt omkring bæredygtige ferieoplevelser?
SL: Jeg mener, at det afspejler en bredere tendens til at holde ferie tættere på hjemmet – en udvikling, der blev styrket under pandemien. Med Løvtag håber jeg, at folk får øjnene op for den natur, de har lige uden for døren. Det viser, at unikke rejseoplevelser ikke nødvendigvis kræver en flyvetur – de findes også i ens eget land.
Er der specifikke materialer, du finder særligt interessante?
SL: Jeg arbejder meget med træ – det er et materiale, vi kender godt og har håndværkere med stor ekspertise i at bearbejde. Det er også relativt bæredygtigt, da det regenererer naturligt. Flere og flere får øjnene op for dets værdi, og jeg tror, at de nye reguleringer, vi ser, er med til at skubbe os i en bedre retning.
Hvad ser du som fremtiden for arkitektur og design?
SL: Bæredygtighed har været et gennemgående tema, siden jeg begyndte at studere arkitektur for over 20 år siden. I dag er der meget fokus på materialevalg, men for mig handler det også om at skabe noget, der varer ved – rum, der giver meningsfulde oplevelser og er bygget med kvalitet og holdbarhed for øje.
Jeg ser den samme filosofi inden for møbeldesign. Mange af de mest elskede møbler går i arv gennem generationer, fordi de fortæller en historie. Arkitektur bør følge samme princip: at skabe noget unikt og mindeværdigt, som kan stå tidens prøve. Det er den mest bæredygtige tilgang af alle.
At få et sted til at leve
Harmonisk indretning tilgodeser en bred vifte af menneskelige behov – fra fysisk komfort til følelsesmæssigt og socialt velvære – ved at skabe miljøer, der respekterer de forskellige måder, folk lever, arbejder og mødes på. Det, der for alvor får os til at føle os hjemme. Når gennemtænkt design og veludført håndværk forenes, opstår rum, hvor fællesskab og fordybelse smelter sammen i en naturlig balance.
Dyk ned i fortællingerne bag disse inspirerende rum og få indblik i arkitekterne og designerne, der bringer dem til live.
1 of 5