Keiji Takeuchi
Keiji Takeuchi er møbel- og industrieldesigner og har en meget global baggrund. Født i Japan, bosat i Milano, opvokset i New Zealand og uddannet i Paris. Den blandede baggrund giver ham mulighed for at skabe design, der bryder enhver form for kulturel eller sproglig barriere, og i stedet udtrykker en renhed helt fri for overflødige detaljer. For Takeuchi er det enkle vejen til det sofistikerede.
Den måde vi mennesker instinktivt interagerer med objekter på, er en evig kilde til inspiration for Takeuchi. Vores måde at få nærmest personlige tilknytninger til ting. Hvordan vi bruger dem til at berige vores liv. Det ligger alt sammen godt i tråd med Takeuchis mantra om, at design skal fremkalde følelser og helst give os et smil på læben.
Takeuchi beskriver ofte selv sine designs som ”objekter, du vil leve med” og refererer til de dele af et design, der ikke er hverken synlige eller håndgribelige, men som i stedet beskriver hvilken følelse eller stemning, designet giver dig.
“ Jeg prøver at finde den simpleste vej til at kunne skabe glæde i folks hverdag. Glæden kommer tit med forståelse af de finurlige forhold vi mennesker kan have til vores ting ”
Keiji Takeuchi
Complements
Mød vores designere
Siden grundlæggelsen i 1911 har vi opbygget en stærk tradition for smukt håndværk og innovativt design, udviklet i tæt samarbejde med en kreds af internationalt anerkendte designere.