Find forhandler

Niveau - en ny familie af små borde

Med den elegante og alsidige linje af sofaborde udført i sofistikeret marmor og sanseligt træ udvider vi vores mangeårige samarbejde med den internationalt anerkendte designer Cecilie Manz. En møbelserie der kombinerer skandinaviske linjer og luksuriøs æstetik med naturlige elementer.

En familie af borde der kan bruges enkeltvis eller samlet til et øhav af flader i forskellige niveauer og diametre. Materialerne er troværdige med en base af massiv ask, toppet af varm marmor.

Cecilie Manz

I arbejdet med en ny serie af eksklusive sofaborde, der kan opbygges og anvendes på tværs af behov, har Manz med sin karakteristiske og stilfulde kombination af rene linjer og klare funktionalitet skabt Niveau, der fremstår i harmoniske former og udført i naturmaterialer i bedste kvalitet. Et underspillet design, hvor træets delikate årer og marmorets levende overflade får lov at stå alene og fremvise naturens smukke detaljer i al sin enkelhed.

Fredericia og Cecilie Manz begyndte designsamarbejdet for knap tyve år siden og den danske designer har siden, med sine markante designs for blandet Maruni og senest Hermés, vundet stor international opmærksomhed og opnået status som en af de bedste danske designere i vores nutid. For Fredericia Furniture har Manz i 2004 skabt det prisvindende sidebord Micado og senere Post-kollektionen fra 2019, der understreger vores designarv og ekspertise indenfor snedkerarbejde samt Manz’s uovertrufne evne til at frembringe renheden i design og materiale. Niveau er det naturlige næste skridt i designsamarbejdet med træ og nu også udsøgte natursten. 

Mange muligheder

Niveau fås i fire størrelser og fire højder og kan enten benyttes enkeltvis eller i en klynge og fungerer både som et statement piece til det private hjem, som sofabord i hotellobbyer eller i fleksible, luksuriøse kontorarealer. Bordet udføres i to marmor og træ-variationer: Tundra Grey Marble med træsøjle i olieret ask og Black Marquina Marble med træsøjle i brunolieret ask.