Find forhandler

Toranomon Hills Hotel, Japan

Skandinavien i hjertet af Tokyo

Med sin blanding af skandinavisk design og traditionel japansk æstetik udgør Hotel Toranomon Hills et fredfyldt tilflugtssted midt i hjertet af Tokyos pulserende bylandskab. Som en del af Hyatts Unbound Collection-hoteller redefinerer det luksus igennem gennemtænkt design, kulturel følsomhed og udsøgt service.

Hotellet ligger i stueetagen samt på 11. til 14. sal i Toranomon Hills Station Tower og er dermed aktivt medvirkende til at ændre området fra at være karakteriseret af business og til at blive et mere dynamisk område med spisesteder og byliv. En udvikling, som bakker op om tanken bag Unbound Collection, nemlig at skabe unikke destinationer, som kan byde på ekstraordinære faciliteter og mindeværdige oplevelser. 

Interiøret er designet af den anerkendte danske tegnestue Space Copenhagen, og det afspejler deres filosofi om ”langsom æstetik” ved at holde fokus på naturlige materialer, håndværk og tidløs elegance. Nøje udvalgte møbler såsom Spine Wood Base Barstool og Spine Lounge Chair og Meadow-lamper understreger den raffinerede atmosfære, mens en palet af træ, sten og subtile teksturer tilfører en blødgørende kontrast til Tokyos højteknologiske skyline.

Designet sætter enkelthed og funktion i højsædet og skaber dermed både beroligende og fleksible rum. Hotellets værelser er både komfortable og giver mulighed for tilpasning, mens de fælles opholdsrum lægger op til samvær, samtidig med at man kan være i fred. Alt i alt udgør alle disse elementer et sammenhængende design, som gør hotellet til et refugium og dermed den perfekte kontrast til den hektiske by.