The Klint Chair
2024 markerer 100-året for grundlæggelsen af Kaare Klints møbelskole, der udgør fundamentet til det, vi i dag kender som Dansk Design. Fortællingen om den legendariske arkitekt, professor og møbeldesigner fører vi nu videre og relancerer en af Klints mest ikoniske stole fra 1936.
Som en hyldest til Klint genintroducerer vi nu Kirkestolen som The Klint Chair. The Klint Chair er et moderne og ultraklassisk møbel, der emmer af dansk designhistorie og samtidig bygger på referencer fra flere verdenshjørner. Den historiske arv formår at skinne igennem med en enkel og funktionel elegance og med sans for ypperligt træhåndværk, der gør denne velkomponerede stol til et lille mesterværk.
“ Vi er i familien glade for at kunne føre fortællingen videre om Kaare Klint, hans designs og betydning for dansk designhistorie. Jeg er personligt stolt af The Klint Chair, der med sine opdaterede proportioner, er blevet lige så let og delikat, som jeg havde drømt om. Uden på nogen måde at gå på kompromis med Kaare Klints design. ”
Lars Klint, barnebarn til Kaare Klint
Grundlæggeren af den danske modernisme
Kaare Klint (1888-1954) er i 1924 med til at grundlægge Kunstakademiets Møbelskole, hvor han som underviser hylder det grundige håndværk og principper som præcision, anvendelighed, holdbarhed samt respekt for naturens ressourcer. Ligesom den samtidige Bauhaus-skole i Tyskland udspringer strømningen ud af funktionalismen, men hvor Bauhaus hylder fremtiden, bygger Klint-skolen på arketyper, som forfines og gøres moderne.
På møbelskolen og gennem sin karriere er Klint med til at inspirere og præge mange af de største danske designere, herunder Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Mogens Koch og Poul Kjærholm. Særligt Børge Mogensen, der i en periode arbejder som Klints assistent, viderefører hans designprincipper, hvilket har haft en direkte indflydelse på Fredericia Furniture som designvirksomhed.
Et klassisk design tilpasset mennesket og tiden
Klints klassiske træstol fra 1936 har været kendt som Kirkestolen grundet placeringen i den ikoniske Grundtvigs Kirke, tegnet af Klints far, hvor stolen stadig står. Klint hentede inspiration fra hele verden i sin søgen efter nye designs og stolen refererer derfor både til amerikanske shakermøbler, sydeuropæiske kirkestole og traditionelle engelske landstole med runde ben. Navneændringen til The Klint Chair cementerer, at designet kan meget mere end det ophøjede kirkerum. Det er en moderne stol til hverdagsbrug med et klassisk udtryk og en formidabel komfort til både private hjem og sociale scener.
I tæt samarbejde med Klint-familien er stolen nu blevet tilpasset til boligen og menneskets nutidige proportioner – helt i Klints ånd.
Fortællingen om den legendariske arkitekt, professor og møbeldesigner
2024 markerer 100-året for grundlæggelsen af Kaare Klints møbelskole, der udgør fundamentet til det, vi i dag kender som Dansk Design. Fortællingen om den legendariske arkitekt, professor og møbeldesigner føres nu videre af Fredericia, da vi relancerer en af Klints mest ikoniske stole fra 1936. For at fejre relanceringen har vi kurateret unikke historier, der fremhæver Kaare Klints ekstraordinære bidrag til dansk design.
1 of 3