Polstringsekspertise
Vores polstringsværksted i Svendborg repræsenterer en ekspertviden om polstring uden sammenligning i Skandinavien, hvor vi holder vores traditioner og håndværk i hævd.
Wegners Ox Chair er et perfekt eksempel på en innovativ tilgang til et traditionelt håndværk. Med en kraftig overkrop, balancerende på en spinkel stålramme, var det en teknisk udfordrende produktion for virksomheden AP Stolen, der stod for at introducere stolen i 1960.
I 1980erne spurgte Hans J. Wegner Erik Jørgensen om hjælp, netop på grund af Jørgensens ekspertise indenfor polstring. Resultatet var ganske revolutionerende for sin tid. Sammen introducerede de to nemlig den moderne brug af skum til stolens indre – noget, der gjorde formen utrolig holdbar i forhold til de metoder, der ellers var i spil.
Polstringen af en Ox Chair er en helt særlig opgave, der kræver styrke, koncentration og ypperlige håndværksmæssige evner. Stolen produceres i hånden, og de krævende skulpturelle linjer og organiske former gør, at det som regel tager en hel dag at lave én Ox Chair.
Læg mærke til polstringen. Kun godt håndværk vil give dig den levetid, du ønsker.
From Fredericia Catalogue 1924
Sheworks Atelier: Nyt liv til tekstilrester
For People & Planet
Vi præsenterer med stolthed vores Bæredygtighedsrapport 2022; For People & Planet.
Transparens, ærlige materialer og menneskelig empati har altid været en del af Fredericia Furnitures DNA.