Design skal rejse spørgsmål og pirre nysgerrigheden

FREDERICIA Hvad var det særlige i Ditzels design?

MARIA Nanna var ikke bange for det ornamenterede. Om det var formsproget i sig selv, perforeringer eller farvesætning, hvilket jeg finder virkelig interessant. Hendes inspiration fra naturen kom meget til udtryk i det ornamenterede greb, og i en tid hvor mange andre skrællede fra, var hun ikke mange for at lægge til, som om hun ikke kunne “dy sig”.

F Hvordan inspirerer Ditzels virke dig som møbeldesigner?

M Jeg inspireres mest af alt af hendes tilgang til designprocessen mere end hendes egentlige produkter. For Nanna var alle skalaer tilgængelige og en formbar kunstnerisk opgave, om det var møbler, rum, tekstiler, brugsgenstande eller smykker. Og netop hendes kompromisløse tilgang til det subjektive og det kunstneriske i hendes tankegang, er noget jeg beundrer, og selv tager med mig i mit virke.

For mig er det at skabe en meget intuitiv og subjektiv proces. Oftest designer jeg udenfor brief af netop denne årsag. Her er der ingen restriktioner eller besnærende ramme, og ideerne, formen og materialerne kan flyde frit og transformere med projektet. Som en iterativ proces, hvor hvert skridt informerer det næste. For eksempel i samarbejdet med Thomas og Rasmus Graversen har jeg ofte designet udenfor brief og på den måde bliver der skabt et modigt produkt - et koncentrat, som er mig. Det er modigt af producenten - og ikke særligt typisk for vores tid -, at lytte til designeren i sådan en grad. Her tages ikke udelukkende hensyn til eksisterende portefølje, konkurrenternes ageren i markedet eller stor volumen - men i højere grad er der fokus på det meningsfulde design, som rummer designerens vision, oversat i en kommerciel ramme. Vi bilder os ind, at hvis det gode design har betydning for os - har det det også for forbrugerne.

F Du beskrives, meget lig som Ditzel, som en designer, der ikke lader sig bremse af, hvad man må eller ikke må, kan du uddybe det?

M Min skabelsesproces er intuitiv men dermed ikke sagt, at jeg arbejder fuldstændigt frit, for når den kompromisløse kunstneriske idé har udfoldet sig, er ambitionen ofte at transformere den kunstneriske tanke til et funktionelt og brugbart møbel: her påbegyndes arbejdet med maskinerne og dygtige håndværkere - for at optimere og udforske.

Et af de bedste skridt i processen er her, hvor jeg må lytte til de dygtige og erfarne håndværkere - men også nogle gange skubbe til teknikkerne og forestillingen om ‘sådan gør man’ eller ‘sådan har vi altid gjort’. Det er ikke et mål i sig selv, men nogle gange kan det være nødvendigt at skubbe til de gængse produktionsformer og metoder - lave nogle fejl - for at opdage nye teknikker eller nyt potentiale, og på den måde skubbe til de traditionerne.