Et designerhjem fuld af inspiration og eksperimenter

F Hvor kom inspirationen fra?

D Min mor og jeg havde mange samtaler om inspiration og hvor den kom fra, disse startede allerede, da jeg som ung og blev nysgerrig på, hvorfor hendes ting så ud, som de gjorde. Det gik op for mig, at de ikke lignede Poul Kjærholms kantede møbler og de andre der var typisk for tiden, Nannas ting var så utroligt letgenkendelige. Hun hentede især inspiration i naturen og arkitekturen.

Dyrene i zoologisk have. Konkylierne og skallerne på stranden. Hun sugede ligesom det hele til sig og komprimerede det og brugte det, hun synes, var smukt. En æstetisk analyse. Hun fortalte, at var hun ikke blevet møbelarkitekt og designer, så var hun sandsynligvis blevet billedhugger.

F Nanna var kendt for at eksperimentere og udfordre, var det noget, I oplevede derhjemme?

D Ja, det stod vi model til. I 1966 lavede min mor vores stuen om, så det i stedet blev et trappearrangement, hvor man bogstaveligt talt var tvunget til at ligge ned i stedet for at sidde op. Min ene søster var vild med den anderledes facon, mens jeg selv stillede spørgsmål ved, at det skulle skille sig ud fra de andre hjem, jeg kendte til. Jeg var nok lidt kedelig, borgerlig kaldte min mor det, hos mig skulle både hjem og mor helst ligne alle de andre, hvor imod mine søstre synes det var sejt med en mor, der altid var meget smart klædt, og gerne så deres hjem afbilledet i tidens magasiner og ugeblade. Det er måske lidt firkantet, men jo – vi levede med eksperimenterne og det udfordrende.

F Hvad er det, der har sikret den position, Nanna har i dansk design?

D Jeg tænker, at det i høj grad var det drive, Nanna var i besiddelse af, hun fik tingene til at ske og kunne få dem ud over kanten. Hun turde at gøre det, hun havde lyst til og det hun fandt på. Hun ville af med det formelle og havde mod på at udfordre konventionerne.

F Hvad er dit yndlingsobjekt skabt af Nanna Ditzel?

D Det er Trissen. Den er både utrolig anvendelig og genkendelig, helt sin egen. Den var oprindeligt tegnet som børnemøbel i 1962, da Nanna blev bedt om at tegne nogle møbler til en børnehave. Gennem tiden har Nanna altid selv haft dem i utallige varianter i sit hjem, ligesom jeg i dag har i mit hjem. Udover Trissen holder jeg umådelig meget af Trinidad-stolen, med sin slidsede ryg og deraf altid varierende skygge, er den en signatur i rummet og så sidder man utrolig godt i den.